Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/lotteploug.dk/public_html/wp-content/themes/Divi/includes/builder/functions.php on line 6044
Sådan siger mine klienter - Ploug

Sådan siger mine klienter

“Jeg kan varmt kan anbefale Lotte, hun er en rolig, kærlig og nærværende terapeut, og jeg fik en fantastisk behandling med Tankefeltterapi, og mit ubehag gik helt væk, det var så dejligt.” Carina Bang Grann

“Jeg opsøgte Lotte på baggrund af et stort ønske om, at prøve en anderledes tilgang til behandling af en mangeårig kronisk hovedpine. Som behandler er Lotte varm, imødekommende og tillidsvækkende og jeg følte mig hurtigt tryg i hendes hænder. Jeg oplevede at hun hurtigt fik sporet sig ind på hvilke følelsesmæssige blokeringer der kunne ligge til grund for hovedpinen, og med tankfeltterapi teknikkerne hjalp hun mig med at få løsnet op for disse. Efter behandlingen oplevede jeg, at smerterne lettede og jeg har en fornemmelse af, at tilstanden kunne være blevet permanent, hvis jeg havde haft mulighed for at fortsætte forløbet hos Lotte (vi bor desværre for langt fra hinanden til, at det kunne lade sig gøre at fortsætte). Jeg vil ikke tøve med at anbefale Lotte for hendes faglige kunnen og hendes evne til at tune ind på de steder hvor “livet trykker” på en omsorgsfuld måde” Julie Grønlund

“3 dage før jeg skulle flyve på ferie med min far, var jeg meget nervøs for at flyve – faktisk så bange, at jeg ikke turde tage med. Takket være 2 sessioner med Lotte sad jeg i flyveren med min far og havde en fantastisk sommerferie og efterfølgende mange flere.

Jeg var færdig med folkeskolen og skulle til at starte i gymnasiet, da jeg igen havde brug for Lotte. Mine tanker gik på, hvordan bliver min hverdag nu? Finder jeg nye venner? Er gymnasiet for svært? 1 session med Lotte og så blev bange anelser ændret til positive tanker.” Nicklas

“I flere år havde jeg været ramt af alvorlig stress og følgevirkningerne heraf, både fysiske og psykiske symptomer, jeg havde besøgt læge, psykologer og en stresscoach, men til sidst var jeg træt af at snakke, tale og samtale, træt af at sidde med en fornemmelse af at tale folk efter munden og lade som om at jeg havde fået det bedre. Jeg vidste præcis hvad jeg skulle sige for at stille dem tilfreds. Men jeg havde ikke fået det bedre, indeni var der kaos og jeg havde glemt hvordan man lever livet, ja rent faktisk glemt at det skulle leves og ikke kun overleves. Jeg havde svært ved at være noget for mine børn og især svært ved at være noget for mig selv. Mit arbejde nåede jeg at være sygemeldt fra i 6 mdr.
Jeg har altid så længe jeg kan huske bestræbt mig på at gøre andre folk tilfredse med mig og jeg har kæmpet en kolossal indre kamp for hele tiden at være perfekt, være god nok. Jeg havde intet selvværd tilbage. En dag fik jeg af et familiemedlem anbefalet Lotte og tankefeltterapi, jeg sagde ja og aftalte tid allerede inden jeg vidste hvad det var, for det ene kunne vel være ligeså godt som det andet, men helt ærligt så er det her det bedste jeg har prøvet! Lotte nåede lynhurtigt ind til kernen af problemet og herfra gik det stærkt, jeg følte at de udfordringer og tanker jeg sad med blev sat i system og mit indre kaos faldt til ro. Jeg følte ikke at jeg skulle tale alt til døde, men jeg følte mig forstået og jeg følte at alt hvad jeg sagde havde værdi, noget jeg ikke har følt hos psykologerne, det traume som har udløst de mange års stress og livskamp var nemlig blevet fejet af banen af dem som værende ikke relevant, jeg gik ofte fra sessionerne med psykologerne med en følelse af at være forkert og ikke god nok, en følelse der har været gennemgående i mit liv netop som følge af traumet.
Men Lotte hun forstod mig og hun tog mig seriøst, hun talte mig ikke ned og det gjorde at jeg modsat sessionerne hos psykologerne følte mig løftet, følte at de følelser jeg kom med var helt ok. Den fysiske og psykiske lettelse kom meget hurtigt og det gjorde også at ret jeg hurtigt kom mig over den årelange stress. Kombinationen af Lottes coaching og tankefeltterapi har gjort at jeg nu føler fred, fred med mig selv og mit liv. Stressen og angsten kan stadig vise sit grimme ansigt, men det altid kun et meget kort visit, så laver jeg nemlig nogen af øvelserne eller går tur med den hund som Lotte gav mig modet til at anskaffe. Nu har jeg nemlig modet til at være fuldstændig ligeglad med hvad andre tænker og modet til at leve mit liv fuldt ud.” Pernille

Jeg har siden jeg kan huske, i en alder af 10 år, døjet meget ekstremt meget hovedpine og migræne – som til sidst simpelthen tog overhånd og styrede mit liv og mine følelser, på daglig basis.

Tanken om hovedpine eller det næste anfald gjorde mig så bange, ofte så bange at alt det jeg glædede mig til eller så frem til, pludselig blev overskygget af frygten for…. Og jeg endte med hovedpine.

Jeg har gennem tiden prøvet alverdens præperater, vitamintilskud, kostomlægninger mv. med uden nogen former for resultater – og jeg måtte i stedet ty til medicinen – som heller ikke var uden bivirkninger for mig.

Jeg bestemte mig derfor for, at prøve et forløb hos Lotte Ploug:
Her lavede hun noget metakognitiv terapi på mig, der skulle virke mod min migræne.

Her efter endt forløb, er det er første gang nogensinde, at jeg er blevet medicinfri, siden jeg som rigtig ung udviklede migræne. Det er også første gang, at jeg ikke længere lader mig styre af min migræne, men i stedet kan håndtere den når den pludselig dukker op. Dette betyder også, at jeg ikke længere behøves frygte et anfald – og jeg nu kan glæde mig til kommende begivenheder, eller fester jeg skal til.

Det kan godt være, at det virker alternativt – men den behandling jeg har fået af Lotte, den slår lægevidenskaben med længder (!!!).

Jeg er meget ydmyg overfor behandlingsformen og ikke mindst taknemlig overfor Lotte, der har været med til at vende rigtig mange af de tanker og bekymringer jeg gik med i kroppen, så jeg til sidst kunne slippe hovedpinen.

Jeg har ydermere fået både redskaber og retninglinjer til hvordan, at jeg forhindrer og- eller skubber tanken om hovedpinen væk fremover, så jeg kan fortsætte alene nu, og aldrig lade mig styre af en dårlig tanke mere.

Emma